Balternes selvstændighed fyldte 25 år

Lørdag, 14. januar 2017 17:19 Ole Meldgaard
Udskriv

Knap 100 mennesker deltog i fejringen af 25 året for de baltiske landes selvstændighed i 1991

Menighedssalen i Filips kirken på Amager var fyldt til bristepunktet, da Østersø NGO Netværk Danmark den 22. november med særlig fokus på civilsamfundets udvikling fejrede 25 året for Estland, Letland og Litauens selvstændighed i 1991.

Tidligere ambassadør i Litauen, Rusland og Letland, Per Carlsen, indledte med personlige oplevelser omkring selvstændigheden og årene derefter. Det var en periode med en handlekraftig dansk regeringspolitik, oprettelse af ambassader, Demokratifond og en aktiv støtte til de nye demokratier i Øst- og Centraleuropa. Da de baltiske lande blev medlem af EU blev støtten kraftig reduceret, og i dag er meget af det meget begrænset eller helt skåret væk.

Repræsentanter for civilsamfundsorganisationer i de baltiske lande var inviteret til at give en orientering om situationen i landene i dag. Urmo Kübar fra Network of Estonian Non-profit Organizations og Round It Up og nyudnævnt NGO rådgiver for Estlands præsident, Kristine Zonberga og Ilze Rukere frfa Civic Alliance i Letland, og Arunas Bliudzius fra Associaltion Norden i Litauen, gav et spændende indblik i civilsamfundets store indsats og betydning for de enkelte landes udvikling i de sidste 25 år, herunder deres bidrag til at mindske spændinger mellem de forskellige etniske grupper gennem samarbejde uanset nationalitet. Der er fx en inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i landene, der er meget tættere end i Danmark. Der er løbende drøftelser gennem året mellem civilsamfundsorganisationer og de enkelte ministerier, og der foretages en årlig rapportering af samarbejdet. Det virker som både en mere åben og mere intensiv proces, som vi godt kunne lære noget af.

Også ambassadørerne i Danmark for de baltiske lande var inviteret til festlighederne. Märt Volmer, Estland, Kaspars Ozolins, Letland og Ginte Bernadeta Damusis fra Litauen fortalte om regeringernes samarbejde med civilsamfundet og den store betydning, som NGO’erne tillægges i regeringernes politik. Landene begyndte civilsamfundsudviklingen fra punkt nul, men de har udviklet et stabilt og bæredygtigt miljø for civilsamfundsorganisationer med et meget højt aktivitetsniveau. Ambassadørerne henviste til den tidlige inspiration fra Danmark og de nordiske lande som afgørende for at nå dette niveau.

Præsentationer

Musikalske indslag

De musikalske indslag stod Københavns Lettiske Kor, Stephan Löetzke og Uffe Fløng fra Filips kirken samt koklespilleren Anita Vizina Nielsen for.

 photo hasse ferrold baltic ngo forum 22 11 2016 3-2Det var en fantastisk oplevelse at høre Københavns Lettiske Kor, og da den ”vikarierende” nationalsang blev sunget rejste alle sig op. Den lettiske nationalhymne var forbudt i Sovjettiden. Derfor sang man i stedet folkesangen Pút véjińi, og alle letter, hvad enten de allerede sad i Sibirien og længtes hjem, eller stadig var i Letland, vidste, at den melodi og tekst "vikarierede" for den forbudte nationalhymne. Alle letter, der har oplevet Sovjettiden, kender til dette og reagerer derfor stadig på også denne sang for at mindes, at frihed ikke er en selvfølgelighed.

En meget engageret Stephan Löetzke og Uffe Fløng spillede litauisk og litauisk inspireret musik. Aftenens musikalske indslag sluttede med et stykke estisk musik spillet af koklespilleren Anita Vizina Nielsen med bistand af Uffe Fløng. Det var en god afslutning på en vellykket aften.

Markeringen blev indledt med en andagt ved Filips kirkens præst, Bo Heikendorf Petersen. Han boede selv i begyndelsen af 90’erneet halvt år i Letland.

Billeder: Hasse Ferrold

Senest opdateret: Søndag, 15. januar 2017 20:42