Af Kirsten Gjaldbæk, Foreningen Danmark-Letland
Den danske del af Østersø NGO Netværket ønskede i år, at der på NGO FORUM også blev mulighed for at tage emnet Labour Trafficking i Østersøregionen op til diskussion. Tidligere har vi i Danmark forbundet ordet ”trafficking” næsten udelukkende med kvindehandel og prostitution, men i de senere år har det vist sig, at det i høj grad også handler om anden arbejdskraft, hvor også mange mænd er ofre for udnyttelse.
Der skelnes mellem ”moderne slaveri” og ”social dumping”, idet den største forskel er, om ”ofrene” er blevet frataget deres papirer og derved er blevet helt illegale og uden muligheder i forhold til det samfund, de opholder sig i.
Vi havde fået en finsk forsker, Anniina Jokinen, der har stået for nogle af de største undersøgelser i Østersøregionen inden for dette emne, til at deltage i vores ”Open session” om emnet, og hun havde allieret sig med Vineta Polatside fra Letland, som nu er ansat i Østersørådet til at lede indsatser om dette emne. Begge var meget vidende og fortalte ret nøgternt om, hvor mange mennesker, der udnyttes i vores lande, og om hvilke aktioner, der kunne sættes ind mod denne udbytning.
Mange af ofrene for ”trafficking” kommer fra Sydøstasien, men også EU-lande og deres østlige naboer leverer en stor mængde. I nogle tilfælde er det sågar familiemedlemmer, der har rekrutteret ofrene, i andre tilfælde kommer de via lokkende arbejdstilbud, som så viser sig at være falske. I de fleste tilfælde kender disse udlændinge ikke landets sprog eller andre større sprog, de er bange for enhver form for myndighed, fordi de uden papirer er illegale, hvilket i Danmark jo f.eks. fører til omgående udvisning!
En af anbefalingerne var, at ngo’er (der ikke er at betragte som offentlige myndigheder) kunne oprette en rådgivningstelefon, hvor der blandt dem, der tog den, var mange forskellige sprog repræsenteret, så den, der ville have hjælp, kunne forklare sig og blive forstået. Og at man også sørgede for i ”afsenderlandene” at have neutrale telefonrådgivninger! Der var gode erfaringer med dette i forhold til estiske arbejdere i kummerlige kår i Finland! Anbefalingerne gik også kraftigt på, at der i ”afsenderlandene” skulle være meget mere rådgivning og opmærksomhed omkring rekruttering af mennesker til jobs i udlandet.
Se henvisninger til diverse publikationer på www.heuni.fi
Letland har allerede en vis opmærksomhed over for dette problem, både på offentligt og på ngo-niveau. Rusland og Polen har ingen offentlig opmærksomhed over for problemet, her er det helt overladt til ngo’er! I Danmark har Socialministeriet for ganske nyligt sat en kampagne i gang, som skal få almindelige borgere til at være mere opmærksomme på, hvad der sker lige i deres nærhed.
Ønsket er helt klart at få fat i bagmændene og få dem stoppet, men hos os er det svært at få nogen til at vidne mod dem, fordi vedkommende så selv står til udvisning, og som Vineta Polatside ganske lakonisk bemærkede: ”Måske er forholdene endnu værre derhjemme!”
