Nyheder

Invitation til møde med den danske leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv

Lørdag, 16. september 2023 15:15 Ole Meldgaard

Østersø NGO Netværk, Danmark arrangerer møde med den danske leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus tirsdag den 10. oktober kl. 19, Geislersgade 17 i Ungdomshuset på Amager Julie Arnfred Bojesen er leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv. Huset ligger centralt i Kyiv og er en platform der styrker civilsamfundet for og med unge ukrainere. En række demokrati- og kulturprojekter udgår fra huset, bl.a. om demokratisering, engagement og ungeinddragelse i genopbygningen af Ukraine efter krigen.

"Ungdomshuset er med til at styrke de unge ukraineres demokratiske dannelse og aktive deltagelse i samfundslivet og bygge bro til resten af Europa", siger Julie Arnfred Bojesen.

På mødet den 10. oktober vil Julie fortælle om de unge og krigen i landet og de unges syn på Ukraines fremtid og tilknytning til Europa. Hvordan er det at være ung i et land i krig? At skulle op midt om natten og ned i en kælder på grund af luftalarm? At vide, at man kan blive sendt til fronten for at forsvare landet? Hvordan er hverdagen under krigen? Julie vil også fortælle om Ukraines historie og forhold til Rusland og om perspektiverne for landet som medlem af EU. Hvad kan vi forvente af Ukraine og Ukraines ungdom fremover?

Efter Julies foredrag er der mulighed for at stille spørgsmål.

Arrangementer er åben for alle og gratis, men man skal af hensyn til planlægningen gerne tilmelde sig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Nordic Civs anbefalinger til Nordisk Ministerråd

Lørdag, 16. september 2023 15:05 Ole Meldgaard

Østersø NGO Netværk, Danmark er medlem af Nordic Civ, som har indsendt en række anbefalinger til Nordisk Ministerråd om prioriteringer for det nordiske samarbejde i perioden 2025-2030. Anbefalingerne kan læses nedenfor:

Detta är Nordic Civ, det nordiska civilsamhällesnätverkets förslag till Nordiska ministerrådet på politiska prioriteringar för det nordiska samarbetet perioden 2025-2030:

Ett grönt Norden:

Norden har en unik natur som både utgör en viktig resurs och är i behov av skydd. Våra vattenområden har stor betydelse ur ett ekologiskt, socialt och ekonomiskt perspektiv. Den nordiska naturen har ett egenvärde som måste värnas. Regionen har alla förutsättningar för att säkra naturen för kommande generationer. Med stark teknisk kapacitet, starka välfärdssystem och hög utbildningsnivå är vi särskilt väl rustade för den brådskandeÂ omställningen till mer hållbara samhällen där vi hushåller med våra resurser och värnar vår biologiska mångfald. Nordic Civ ser att Nordens väl etablerade civilsamhälle är en styrka och en viktig partner i arbetet att främja nordiskt samarbete och göra Norden till en motståndskraftig region.

Mål 1:

Ett aktivt samarbete med civilsamhället som på olika sätt tar tillvara den kunskap och expertis som civilsamhället samlar och som accelererar den gröna omställningen genom förankring och kunskapsspridning på alla nivåer och i alla grupper i samhället.

Delmål 1:

Att etablera en nordisk strategi- och samarbetsorganisation som koordinerar och lyfter goda exempel för skyddandet av naturområden med ett särskilt fokus på vattenområden, såsomÂ Östersjön och Nordsjön.

Delmål 2:

Att utforma starka visioner, utveckla nya metoder och testa konkreta lösningar tillsammans med civilsamhället, som värnar om både natur och människors livsvillkor i en rättvisÂ omställning. Forskning och kontinuerlig utveckling sker parallellt med testning och utvärdering.

Delmål 3:

Att involvering och dialog med ursprungsbefolkningar och dess intresseorganisationer stärks.

Mål 2:

Ett säkerställande om att den gröna omställningen är inkluderande och med en tydlig ansvarsfördelning.

Delmål 1:

Att ta fram och förankra en handlingsplan, med en tydlig ansvarsfördelning, för Nordens omställning från fossila bränslen till gröna och förnybara alternativ.

Delmål 2:

Att stärka incitament och vidareutveckla värdekedjor som främjar verklig cirkularitet i slutna kretsar, som minimerar avfall och som säkerställer bästa möjliga resursutnyttjande och välmående.

Delmål 3:

Att involvering och dialog med unga stärks genom att Nordiska ministerrådet bjuder in till dialog och säkerställer att unga har en röst och kan påverka den gröna omställningen.

Mål 3:

Norden är en föregångsregion för det globala arbetet för en rättvis klimatomställning.

Delmål 1:

Att utveckla och verka för en internationell standard för en rättvis klimatomställning.

Delmål 2:

Att utveckla och verka för en ekonomisk modell som främjar den gröna och rättvisa

omställningen, som minskar konsumtion och som säkerställer välfärd inom de planetära gränserna.

Delmål 3:

Att stödja professionella och fria medier som säkerställer att invånare och civilsamhället har insyn och ges möjlighet att ta del av opartisk och obunden information.

Ett socialt hållbart Norden:

Nordic Civs utgångspunkt är ett demokratiskt, öppet och jämställt Norden där tillit och sammanhållning mellan människor är stark, välfärden finns tillgänglig för alla och där ingenÂ lämnas utanför i den gröna omställningen. Norden är unikt i världen med sina starka värderingar om och traditioner av demokrati, delaktighet och involvering av invånare iÂ beslutsfattande. Värderingar som i över hundra år inte bara skapat samhörighet och tillit mellan människor, utan också ett starkt socialt kapital som både byggt starka välfärdssamhällen och vår unika nordiska samhällsmodell. Civilsamhället spelar enÂ avgörande roll för att förverkliga en socialt hållbar och integrerad region.

Mål 1:

Ett tryggt nordiskt välfärdssamhälle med välmående invånare som deltar i och påverkar samhällsutvecklingen och känner framtidstro.Â

Delmål 1:

Att gemensamt i Norden verka för en stark nordisk gemenskap baserad på demokrati, inkludering, sammanhållning och där alla invånare känner sig trygga.

Delmål 2:

Att gemensamt i Norden verka för inkluderande samhällen som värdesätter mångfald ochÂ säkerställer att unga och utsatta grupper har förutsättningar, en röst och en roll i samhällsutvecklingen.

Delmål 3:

Att gemensamt i Norden verka för att utveckla samhällen som präglas av jämlikhet och jämställdhet där social segregering och alla former av diskriminering aktivt motarbetas, i alla sammanhang och på alla nivåer av samhället.

Delmål 4:

Att det nordiska samarbetet stödjer och värdesätter den fria kulturen och dess betydelse för en långsiktigt hållbar demokrati, reflektion, eftertanke, åsiktsutbyte och bildning.

Mål 2:Â

Ett vitalt demokratiskt, inkluderande, icke-diskriminerande och väl förankrat nordiskt samarbete där invånare och civilsamhällesorganisationer aktivt deltar i den nordiskaÂ samhällsutvecklingen.

Delmål 1:Â Att etablera permanenta strukturer för att över tid säkerställa dialog och samarbete mellan Nordiska ministerrådet och civilsamhällets organisationer i frågor som rör skapandet och

upprätthållandet av ett hållbart och integrerat Norden. Involvering och dialog med civilsamhället säkerställer ett brett deltagande och en bred representation i samhället.

Delmål 2:Â

Att säkerställa en mångfald av fria medier med en hög journalistisk trovärdighet som i sin tur säkerställer att invånare och civilsamhälle har tillgång till kunskap och information för att kunna delta i det demokratiska samtalet.

Delmål 3:Â

Att verka för en stark nordisk samhällsmodell med respekt för mänskliga rättigheter, allas lika rätt, jämlikhet och jämställdhet.

Mål 3:

En grön och rättvis nordisk region som motverkar marginalisering och bidrar till att utjämna ojämlikheter i samhället.

Delmål 1:

Att prioritera social hållbarhet genom att säkerställa delaktighet och involvering av invånarnaÂ i den gröna omställningen, vilket är en förutsättning för att omställningen ska vara framgångsrik och realiserbar.

Delmål 2:

Att genom det nordiska samarbetet främja utbytet av goda lokala lösningar för hållbaraÂ samhällen i Norden, som ger oss och kommande generationer möjlighet att leva goda liv.

Delmål 3:Â

Att det nordiska samarbetet främjar kultur, konst och demokratiutvecklande åtgärder så att vi tillsammans åstadkommer de förändringar som behövs för en hållbar framtid.Â

Ett konkurrenskraftigt Norden:

Nordic Civs utgångspunkt är att civilsamhällets aktörer är nyckelspelare för ett konkurrenskraftigt Norden och en väl integrerad, hållbar region.Ett starkt konkurrenskraftigtÂ Norden uppnås genom samarbete inom utbildning, forskning, innovation och entreprenörskap. Det behöver finnas en stark politisk uppbackning för Vår vision 2030. Det krävs även satsningar och resurser i arbetet framåt från de nordiska regeringarna.

Mål 1:Â

En gränsöverskridande, inkluderande, jämlik och jämställd gemensam nordisk arbetsmarknad med hög anpassnings- och innovationsförmåga, som främjar en hållbar, rättvis omställning och tillväxt.

Delmål 1:Â

Att Nordiska ministerrådet tar initiativ till trepartsdialog mellan sociala parter, regeringar ochÂ civilsamhället för att driva på den gröna rättvisa omställningen. Att i det arbetet arbeta nära finanssektorn för att säkerställa att omställningen har finansiella förutsättningar och stöd.

Delmål 2:

Att investera i och främja utbytet mellan arbetsliv, fortbildning och utbildning för att säkra arbetstagares kompetenser och vidareutbildning. Investera i inrättandet av en onlineplattformÂ för ett gemensamt nordiskt erbjudande om livslångt lärande.

Delmål 3:

Att öka investeringar i grön elproduktion samt tåg och höghastighetståg som kan konkurrera med flyg och bil och förbättra transportmöjligheterna i Norden.

Mål 2:Â

En stark nordisk välfärdsmodell som investerar i utbildning, forskning, kompetensutveckling, det livslånga lärandet, folkbildningen och omställning för arbetstagare.

Delmål 1:

Att inrätta ett tvärsektoriellt nordiskt utvärderingsforum för grön omställning för att identifiera behovet av de specifika STEM-kompetenser som krävs för att förverkliga både de regionalaÂ initiativen och de nationella reformprogrammen.Â

Delmål 2:

Att öka finansieringen till högre utbildningsinstitutioner. Utbildningssystemet kräver en betydande uppgradering för att säkerställa att det levererar specialister som motsvararÂ efterfrågan på kompetens.

Delmål 3:

Att genom det nordiska samarbetet utveckla en policy som främjar en jämn könsfördelning och uppmuntrar kvinnor att delta i traditionellt mansdominerade branscher.

Delmål 4:

Att utveckla program för att främja psykisk hälsa för olika typer av arbetstagare, tex. för gränsarbetare för att kunna ta itu med utmaningar som är unika för deras situation.

Delmål 5:

Att inrätta Nordic lighthouse centre som investerar i teknisk forskning och säkrar spetskompetens inom ansvarsfull AI-forskning. Prioritera teknisk forskning i nästa NordForskförslag för att främja forskning och utveckling vid universitet och företag. Politik, forskning, utveckling och innovationsstöd inriktas på den gröna omställningen.

Delmål 6:

Att stärka samarbetet om cirkulär ekonomi, genom att tillsätta en tvärsektoriell arbetsgrupp som driver på för att prioritera färdigheter och kompetenser i de nationella strategierna förÂ cirkulär ekonomi, samt utvecklar rekommendationer om hur kompetensbristen kan överbryggas.

Mål 3:

En gränsöverskridande, jämlik och jämställd nordisk arbetsmarknadsmodell med respekt för mänskliga och fackliga rättigheter, som omfattar alla former av anställningsförhållanden,Â motverkar segregation och skapar konkurrenskraft i såväl stad som landsbygd.

Delmål 1:Â

Att partsdialog används för att lösa eventuella gränshinder på den nordiska arbetsmarknaden.

Delmål 2:

Att säkerställa dialog mellan utbildningsinstitutioner och arbetsmarknadens parter kring utbildningsbehovet samt arbetsmarknadsbehov av personal och säkerställa en kontinuerligÂ kompetensförsörjning som leder till hög sysselsättning.

Delmål 3:Â

Att tillsammans i Norden verka för att stärka och säkerställa individens förutsättningar och möjligheter till utbildning och livslångt lärande, både i form av tidsaspekt och finansielÂ resurser.

Udstilling om Pussy Riot

Lørdag, 16. september 2023 14:32 Kim Frederichsen

Vi er fra anden side blevet gjort opmærksomme på, at Louisiana for tiden afholder en udstilling om det russiske punk rock kunstnerkollektiv Pussy Riot.

Indbydelse til foredrag med Ivars Silis den 2. oktober

Mandag, 11. september 2023 16:15 Kim Frederichsen

Mød forfatteren og fotografen Ivars Silis, født 1940 i Riga (Letland), voksede op i København. Som nybagt ingeniør tog han i 1964 til Grønland som geofysiker. Det blev starten på et liv som fanger, fotograf, operationschef og leder af talrige videnskabelige ekspeditioner i Grønland, Canada og på Svalbard.

Kom og hør hans egen livshistorie! Hans erfaringer og oplevelser er blevet omtalt i internationale magasiner, han har produceret fire dokumentarfilm, skrevet en lang række bøger, holdt fotoudstillinger og løst informationsopgaver for Grønlands Hjemmestyre, Udenrigsministeriet samt for danske bistandsorganisationer, er foredragsholder og fast klummeskribent i Grønlands største avis Sermitsiaq.

Udover foredrag med Ivars Silis vil du kunne nyde et musikalsk indslag fra Københavns lettiske kor In Corde Meo og det grønlandske kor Aavaat, dirigent Marco Crispo.

Entré: kr. 30,00

Prisen er inkl. kaffe & kage

Tilmelding inden den 20. september

Arrangementet afholdes i samarbejde mellem: Foreningen Danmark-Letland, Dansk-Estisk Selskab, Foreningen NORDEN København og Østersø NGO Netværk, Danmark.

Senest opdateret: Mandag, 11. september 2023 16:24

Østersø NGO Netværket til Østersøparlamentarikernes Forsamling

Mandag, 11. september 2023 16:11 Kim Frederichsen

Den 32. Forsamling af Østersøparlamentarikere under Østersørådet, “The 32nd Baltic Sea Parliamentary Conference”, fandt sted i dagene 27.-29. august 2023 i Forbundsdagen i Berlin under overskriften ”Strengthening the resilience of the Democratic Baltic Sea Region: Boosting democratic, digital and maritime resilience based on reliable neighbourliness and close cooperation”. Den danske delegation bestod af folketingspolitikerne Henrik Møller (S), Kim Aas (S), Maria Durhuus (S), Per Husted (S) og Annette Lind (S). Men derudover var koordinator for Koordinationskomiteen i Østersø NGO Netværk, Danmark, Jens William Grav inviteret som repræsentant for vores internationale NGO samarbejde i Østersølandene, Baltic Sea NGO Forum. I det følgende bringer vi Jens William Gravs indtryk af Forsamlingen, dens forløb og resultater, opsummerer hans indlæg på vegne af den internationale NGO platform og fremhæver en række muligheder for fremtidigt samarbejde, der opstod i forbindelse med møder afholdt undervejs i forbindelse med Forsamlingen.

På forsamlingens førstedag var Jens William Grav inviteret til at tale ved Forsamlingens første session på vegne af den internationale Østersø NGO-platform. Jens William Grav siger: ”Den blev meget positiv modtaget, og jeg var heldig at det var det første ved konferencen, da udenrigsministrene var med via video. I session indgik bl.a. ministerpræsidenten i Mecklenburg-Vorpommern, formanden for Nato-parlamentarikerne og CBSS-direktøren.”.

Vi bringer her Jens William Gravs talepunkter:

“Dear parliamentarians and experts. I am representing the Baltic Sea NGO network which is a cooperation of NGO-s in the Baltic Sea region.

The purpose of the Baltic Sea NGO Network is:

• Bringing NGOs from different countries and fields together

• Creating partnerships

• Influencing democratic decision-making in the region

• Supporting development of inter-cultural activities

• Raising public awareness and understanding for the works of NGO’s, citizens activities, and encourage people to get involved and take an interest in their own affairs.

People to people contact and human rights issues have always been in the focus of our cooperation.

During the period until 2014 we created a near cooperation between NGO activists around the Baltic Sea. It was put on hold after the Russian invasion on the Crimea, but we tried to continue the cooperation in the region – also with our Russian partners – even if it got more and more difficult and some of our partners like the soldiers’ mothers was registered by the Russian government as “foreign agent”. Their only offence was that their told the public that there were Russian troops in the Donbass. But after the Russian “special operation” in Ukraine, only after the end of the war we can try to rebuild any NGO cooperation again, but I think it will be many years before that can happen.

As we have seen examples of this in Bosnia /…/

The development has also had consequences for other parts of our cooperation. We original had platforms in every Baltic Sea country, but during the last years our platforms in Finland and Germany closed. That’s the reason why I as a Dane is here today and not a German. We are working to create new platforms but need new NGO partners in these countries.

What can we as a partner of the BSPC offer you. Our remaining platforms are used to arrange activities on different national or international levels, and we are open for nearer cooperation.

Our Danish platform is one of the Dansh NGOs in Nordic Civic. Nordic Civic is a group created by the Nordic Counsil of ministers to involve the NGOs in the development the Nordic countries as a sustainable region 2030. Last week I after dialog with our 40-member organization send our proposal to the Nordic Council.

We have during the year been involved in the EU Baltic Sea strategy dealing with involving citizens and NGOs in the strategy. Today our Swedish partner are involved in education issues and our Polish partner in tourism issues.

On a national level we also have several activities. In Denmark we organize public meetings where we present information on culture, history, and politics, often in cooperation with the embassies. We e.g., presented a book of visiting Latvia with participation of the Latvian Ambassador.

So, we look forward to continuing our cooperation in the next years.

Thank you for the attention”.

Jens William Grav oplyser desuden, at han havde en række produktive møder under Forsamlingen:

” Jeg blev kontaktet af direktøren for Baltic Security Foundation om evt. samarbejde. Jeg snakkede med han om vores online-møde i samarbejde med den transnationale borgertænketank European Dialoque. Baltic Security Foundation en er hjemmehørende i Letland.

Jeg blev kontaktet af flere tyske deltagere vedrørende den manglende tyske platform i det internationale NGO-netværk.

Ved receptionen hos den tyske forbundspræsident havde jeg bl.a. en snak med den nuværende svenske næstformand for BSPC.

Jeg har aftalt møder i København med

• CBSS polske direktør

• Stefan Seidler SSW, medlem af Forbundsdagen

Desuden er det aftalt at fortsætte dialogen med Henrik Møller MF (S), der er ny formand for BSPC.

Det kan konstateres, at Østersø NGO Netværk, Danmarks deltagelse i Østersøparlamentarikernes Forsamling har resulteret i en række perspektivrige muligheder både i forhold til udviklingen, styrkelsen og reetableringen af det internationale NGO-samarbejde og i forhold til vores arbejde i Danmark. I Koordinationskomiteen vil vi arbejde videre med disse muligheder.

Vi skal desuden oplyse, at et fyldigt materiale fra forsamlingen findes på dens hjemmeside.

Baltic Worlds ny udgivelse

Mandag, 11. september 2023 15:41 Kim Frederichsen

Det engelsksprogede tidsskriftÂ Baltic worldsÂ udgives af Centre for Baltic and East European Studies ved Södertörn Universitet i Stockholm. Nyeste nummer er en specialudgave om ungdom og politiske værdier i autoritære regimer. Tidsskriftet kan læses ganske gratis.

Anbefalinger til Nordisk Ministerråds bæredygtighedsstrategi og handleplan for 2025-2030

Mandag, 11. september 2023 15:27 Ole Meldgaard

I slutningen af juni inviterede vi vores medlemsorganisationer til møde om input til Nordisk Ministerråds bæredygtighedsstrategi. På den baggrund er der blevet udarbejdet et nyt sæt anbefalinger, som nu er blevet fremsendt. Anbefalingerne kan læses nedenfor.

Anbefalinger til Nordisk Ministerråds bæredygtighedsstrategi og handleplan for 2025-2030

Fra Østersø NGO Netværk, Danmark, medlem af Nordic Civ.

Målsætninger:

Nye bæredygtige dyder skal fremhæves i undervisningen af børn og unge i Norden. Samfundene skal udvikles efter en ny etik.
Norden skal reducere antallet af overshoot days.
De nordiske myndigheder skal fremme cirkulær økonomi, og genbrug af materialer skal øges markant i Norden.
Tekstilbranchen i Norden skal gøres bæredygtig.
Emballage i Norden skal gøres grønnere og genanvendelig.
Norden skal være fri for plastik i naturen.
De nordiske byer skal være grønne og sunde at leve i.
Hele Østersøen skal genoplives som et sundt økosystem.
Nordisk turisme skal gøres bæredygtig.
Norden skal have ren luft, vand og jord.
Fødevareproduktion skal være miljømæssigt bæredygtig. Sund og miljøvenlig mad skal være tilgængelig for alle.
Norden skal opbygge et tæt person- og transportsamarbejde (en nordisk trafikunion).
De nordiske lande skal samarbejde om infrastruktur.
De nordiske lande skal forøge efteruddannelsesindsatsen betydeligt som led i den grønne omstilling og udvikling af flere grønne kompetencer på de nordiske arbejdsmarkeder.
Et fælles nordisk arbejdsmarked skal udbygges gennem flere strukturelle indsatser.
De nordiske lande skal indfri løftet om Leaving no one behind i 2030. De socialt udsatte grupper i Norden skal nås først.

Indledning:

Udgangspunktet for Østersø NGO Netværk, Danmark er at det nordiske samarbejde skal udnyttes maksimalt til implementering af den nordiske bæredygtighedsstrategi og handleplan frem mod 2030: politisk, økonomisk-administrativt, teknisk og investeringsmæssigt og folkeligt.Det kræver en stærk politisk vilje og store ambitioner at blive en foregangsregion for den bæredygtige udvikling.ÂÂ Det er derfor nødvendigt fuldt ud at gøre brug af de nordiske landes kapaciteter, ressourcer, værdier og sociale strukturer og evner til innovation og samarbejde.Det forudsætter et tæt og produktivt samvirke mellem Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd, de nordiske regeringer og parlamenter, erhvervsliv, civilsamfund, økonomiske institutioner og vidensinstitutioner. Og befolkningerne i de nordiske lande må inddrages. Alle skal levere til den fælles målsætning og handleplan: politisk lederskab, ekspertise, implementering og folkelig mobilisering. De nordiske lande har fortsat store udfordringer, især for den grønne omstilling. Ikke mindst vil vi pege på det materielle fodaftryk i Norden. Det er alt for højt, og tendensen er den forkerte vej. Der er behov for en radikal omstilling af produktion og forbrug. Det er samtidig en yders kompliceret politisk og social opgave. Det rækker dybt ind i vores måde at leve på som enkeltindivider og som samfund. Indtil nu er der ikke noget land i verden, som har opnået en høj social og økonomisk udvikling uden at lægge et enormt pres på jordklodens ressourcer og på miljøet og klimaet. Men sådan kan det ikke fortsætte de næste 30 år med to milliarder flere mennesker på kloden, som vil have lige så gode materielle og sociale vilkår som vi har det i Norden. Derfor står vi en helt unik situation, som er blevet skåret ud i pap af UNDP: “…we are the first people to live in an age defined by human choice, in which the dominant risk to our survival is ourselves” (Human Development Report 2020).ÂÂ Det vil tage mange, mange generationer at rydde op i naturen og i atmosfæren efter ødelæggelserne fra den industrielle revolution til i dag, som har bragt det globale samfund i en sårbar situation.ÂÂ Den hidtidige vej til produktion og forbrug er ikke farbar fremover. Samfundene må finde nye veje for menneskelig udvikling og fremgang, som ikke lægger pres på naturen, miljøet, klimaet og det planetære system. Det er ”the next frontier for human development”, som UNDP skriver. Det er en vigtig opgave for Norden at være med til at bryde koden, som forbinder økonomisk og social udvikling med pres på naturen. Norden skal demonstrere at højt udviklede samfund med gode politiske, økonomiske, sociale og innovative forudsætninger kan transformere sig til global og planetær bæredygtighed og dermed skabe en vej fremad til forbedring af livet for klodens milliarder af menneskers i samklang med naturen. En uomgængelig komponent i en sådan transformation er at alle ødelæggelser på klima og miljø indregnes i priserne på menneskeskabte produkter og services. Markedsøkonomiens prisstrukturer skal gøres gennemskuelige. Udgifterne skal lægges på samfundene, ikke på naturen. Klima- og miljøpolitikken er under konstant udvikling, ikke mindst drevet frem af EU, som er en ambitiøs aktør for den grønne omstilling. De nordiske lande bør tilskynde til at EU fortsat har et meget højt ambitionsniveau. Den grønne omstilling og bæredygtighed er en megaudfordring for de nordiske lande og befolkningerne, men ved at samle kræfterne er det muligt at gennemføre omstillingen – også fordi vi skal. Der er kun én planet. Der er kun én biosfære.

Vi ser gerne at Nordisk Ministerråd sætter sig i spidsen for en sådan transformation af Norden. Nordisk Ministerråd kan regne med mange partnere i den grønne omstilling. Vi fornemmer at mange vigtige sektorer i samfundene har forståelse for nødvendigheden af den grønne omstilling og er i gang eller gerne vil i gang.

Men der er fortsat langt til målet: en bæredygtig nordisk region. Derfor må vi mobilisere alle ressourcer i de nordiske samfund til løsning af vor tids største udfordring.

ÂÂ

1. Nye bæredygtige dyder skal fremhæves i undervisningen af børn og unge i Norden. Samfundene skal udvikles efter en ny etik:

ÂÂ

Den aktuelle klima- og miljøkrise er resultatet af en uholdbar omgang med og forståelse af naturen og menneskets placering i det planetære kredsløb. Den menneskelige aktivitet har fået en for stor indflydelse på natur og miljø og har i flere tilfælde sprængt de planetære grænser. Den gængse naturopfattelse er at vi kontrollerer naturen og lever af naturen eksemplificeret i udryddelse af regnskove og andre former for levende organismer af hensyn til produktion og forbrug og andre markedsdrevne økonomiske værdier.

Men forbindelsen til naturen er meget tættere og dybere. Mennesker lever i naturen og med naturen og er selv en del af naturen. Hver gang vi indånder luften eller drikker et glas vand er kroppen i direkte berøring med naturen. Det er vigtigt at anerkende denne samhørighed med naturen i økonomi og politik. Biologisk og økologisk diversitet er betingelsen for menneskets overlevelse. Den nuværende forståelse af udvikling og fremskridt som forbrug må erstattes af nye etiske normer, som tilgodeser naturens kredsløb og økosystemer og menneskets indlejring i de planetære systemer. Menneskeheden må indgå en ny pagt med naturen, en Jordens Grundlov, af hensyn til den menneskelige civilisation. Vi må formulere en ny udviklingsforståelse, som har planetens trivsel i centrum. Sociale normer, værdier og økonomiske incitamenter må ændres i forståelse af den aktuelle krise som en socio-økologisk krise, hvor naturødelæggelser bidrager til en social mere ulige verden, som igen bidrager til mere naturødelæggelse, forurening og deponering af affald i naturen. Ikke mindst uddannelsesinstitutioner har en vigtig opgave i at formidle en ny oplysningsfilosofi med nye livsholdninger og bidrage til et ansvarligt verdensborgerskab. Dyder som visdom, mådehold, selvkontrol, overblik og retfærdighed må integreres i undervisningen af de nye generationer for at fremme en samtidig personlig og social transformation i vore samfund med et globalt perspektiv. Vi må blive voksne i forhold til vor egen fremtids udfordringer og tage ansvar for et større samfund.

ÂÂ

Vi anbefaler at Nordisk Ministerråd, uddannelsesinstitutioner, højskoler og folkeoplysende foreninger udvikler et nordisk koncept for naturetisk filosofi og indsigt i et bæredygtigt forhold mellem mennesker, natur og globale udfordringer på kloden med to milliarder flere mennesker i løbet af de næste 30 år. Folkeoplysning er en nordisk værdi med rod i tidligere tiders store samfundstransformationer med folkelig drivkraft. Det er en positiv fortælling om omstilling og nye perioder. Der er håb i folkeoplysning. Det er et godt brand med følelsesmæssig merværdi for demokrati, refleksion, handling og folkeligt engagement, og folkeoplysning er udbredt i alle nordiske lande.

ÂÂ

2. Norden skal reducere antallet af overshoot days:

ÂÂ

Udfordringen er at afkoble økonomisk vækst fra belastning af økosystemerne, hvor de planetære grænser i nogle tilfælde allerede er overskredet. Den økonomiske vækst skal ske inden for de planetære grænser. Det skal ses i lyset af udviklingen af verdensøkonomien, som er mangedoblet de sidste 100 år og som vurderes til kunne være fordoblet i 2050 (se PwC: The Long View, How will the Global Economic Order Change by 2050?). Det kan de økologiske systemer ikke holde til med de hidtidige produktionsformer. Velstand skaber forbrug, og stor velstand skaber overforbrug. Derfor er det nordiske klimaaftryk blandt de højeste i verden. Earth Overshoot Day er den dag i året, hvor befolkningen har forbrugt den mængde ressourcer, som jorden kan gendanne i løbet af et år. Derefter lever vi over evne og begynder at tære på naturkapitalen. For Danmark er det den 28. marts, for Finland den 31. marts, for Sverige den 3. april og for Norge den 12. april. For jordkloden som helhed er det den 2. august (se Global Footprint Network). Det betyder at de nordiske lande markant overskrider den økologiske kapacitet, og der skal næsten fire kloder til at dække de nordiske landes forbrug. Det er i sig selv uholdbart. Værre bliver det, at det er et sådan forbrug den øvrige verden stiler efter – og med mange flere mennesker på kloden fremover end i dag, men menneskeheden kan ikke kræve mere end Jorden kan levere.ÂÂÂ Den seneste statusrapport fra Nordisk Ministerråd om udviklingen i den nordiske bæredygtighedsstrategi peger på at det materielle fodaftryk er en betydelig udfordring, og udviklingstendensen går den forkerte vej i Norden.

ÂÂ

Vi anbefaler at Nordisk Ministerråd udarbejder en oversigt over de mest effektive indsatsområder for nedbringelse af det materielle fodaftryk i Norden, baseret på videnskabelig forskning, og sammen med regeringer, erhvervsliv, vidensinstitutioner og civilsamfundet udarbejder en nordisk handleplan for nedbringelse. Se i øvrigt nedenunder.

ÂÂ

3. De nordiske myndigheder skal fremme cirkulær økonomi, og genbrug af materialer skal øges markant i Norden:

ÂÂ

I januar 2018 blev den første Circular Gap Report offentliggjort under det årlige verdensforum i Davos. Rapporten viste at verden blot er 9,1 pct. cirkulær. Den seneste rapport fra 2023 viste at nu er det blot 7,2 pct. af verdens økonomi, som er cirkulær. Til gengæld bruger vi i stigende grad friske ressourcer. Næsten 90 pct. af materialerne går enten til spilde efter brug eller er anvendt i langtidsholdbare produkter som bygninger og maskiner, som ikke umiddelbart kan genbrugs. Vi har en tag-det, brug-det, og smid-det-væk økonomi. Det skal ændres. Vi skal spare på forbruget. Tøj skal bruges mere end de 7-8 gange, som er gennemsnittet, før det kasseres. Vi spiser tre gange så meget kød som Fødevarestyrelsen anbefaler af sundhedsmæssige årsager. Vi udskifter mobiltelefonerne, længe før de er opbrugte. Økonomien bør hvile på nye principper: brug mindre, brug længere, brug det igen og ryd op efter dig. Det skal gøres billigere at reparere tingene for at fremme genbrug og genanvendelse. Naturens ressourcer skal anvendes bedre og længere i Norden gennem produkternes større holdbarhed og bedre mulighed for reparation. Samtidig skal vi være opmærksom på rebound-effekten: at jo mere vi effektiviserer forbruget desto mere bruger vi, f.eks. i huse, som er blevet større og fyldt med flere og flere dimser. Det vi sparer ved effektivisering bruger vi på andet forbrug og forøger det samlede økologiske aftryk. Der er tal for cirkulær økonomi i Sverige: 3,4 pct. cirkulær økonomi, Norge 2,4 pct. cirkulær økonomi og Island 8,5 pct. cirkulær økonomi (se Børsen 19. januar 2023: Det går tilbage: Kun syv procent af verdensøkonomien er cirkulær). Med en cirkulær økonomi kunne vi opfylde menneskenes behov med 70 pct. af de materialer, vi nu udtrækker fra naturen, vurderer eksperter.

Pris er en vigtig faktor for menneskelige og samfundsmæssige valg, men priser reflekterer sjældent de fulde miljø- og samfundsomkostninger ved produktion og forbrug. Nye materialer er oftest billigere end genbrugsmaterialer, f.eks. i byggeindustrien og i tøjindustrien. Siden 1972 er forbruget af materialer udvundet fra naturen næsten firedoblet på globalt plan. Forbruget vurderes at ville seksdobles i 2050, hvis ikke forbruget lægges om. Vi anbefaler en strategisk plan for Nordens råstof- og ressourceforbrug og -reduktion, for cirkulær økonomi og affald. Der er brug for, at man fra politisk hold udformer en samlet og langsigtet strategi for råstoffer, ressourcer og cirkulær økonomi. Politisk har der i mange år primært været fokus på energi i den grønne omstilling. Og den lille indsats, der er ydet i forhold til cirkularitet, er stort set begrænset til affaldshåndtering. Der er brug for at øge det politiske fokus på vores ressourceforbrug – både som bidrag til et mindre klimaaftryk, men også for at sikre vores forsyningssikkerhed.

ÂÂ

Vi anbefaler at den nordiske offentlige indkøbspolitik skal fremme innovation og grøn bæredygtighed gennem krav om inkludering af principper for cirkulær økonomi i det offentliges udbudsmateriale.

ÂÂ

Vi anbefaler at der udarbejdes statistik for cirkulær økonomi i de nordiske lande og for de mest betydningsfulde sektorer med henblik på politiske initiativer og handleplaner. Vi anbefaler at der for hver sektor laves bæredygtighedsaftaler med ressourceforbrugsreduktion og en større grad af cirkulær økonomi.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande gør større brug af et udvidet producentansvar, hvor producenterne bliver ansvarlige for håndtering af affald.

ÂÂ

Vi anbefaler en udbygning af deleøkonomi i Norden, med inspiration fra andelsbevægelsen, for at reducere materialeforbruget og få mest muligt ud af ressourcerne. Tillid er en vigtig forudsætning for deleøkonomi, og de nordiske lande er tillidsfulde samfund. Nordisk Ministerråd bør stimulere til udvikling af deleøkonomi og afklare juridiske og administrative hurdler.

ÂÂ

Vi anbefaler: For at reducere udtaget af nye materialer fra naturen og fremme genbrug og genanvendelse skal materialepriserne ved offentlige udbud også afspejle naturødelæggelser, så markedet bliver gennemsigtigt for industrierne og for udbudsgiverne og for samfundet. Ikke mindst byggeriet er en stor klimasynder, hvor cirkulære tildelingskriterier bør vægtes højt. Ingredienserne i byggematerialet bør deklareres, herunder co2 belastning og muligheder for genbrug og genanvendelse. Vi anbefaler der udarbejdes nordiske standarder for bæredygtigt byggeri, som skal forpligte offentlige myndigheder, for hurtigt at få opbygget et marked for bæredygtigt byggeri. Norden bør være førende inden for miljø- og klimaansvarlig og konkurrencedygtig byggeri, også med sigte på eksport, hvor der ifølge branchen ligger store muligheder.

ÂÂ

Vi anbefaler oprettelse af lokale socialøkonomiske reparationsværksteder, bl.a. for defekte elektroniske produkter, som i mange tilfælde kan genbruges med en minimal indsats, f.eks. af pensionerede håndværkere. Et survey fra Region Hovedstaden sandsynliggør at regionens borgere hvert år kasserer 100.000 defekte mobiltelefoner og 100.000 produkter inden for elektrisk køkkenudstyr (se Ingeniøren: Potentialet ved længere reklamationsperiode: Mange defekter indtræffer, når elektronik er 2-5 år gammelt). 50-87 pct. af den defekte elektronik repareres ikke. Høje reparationsomkostninger angives ofte som årsag til at produktet ikke repareres eller at produktet (især køkkenudstyr), er designet, så det ikke kan repareres. Mange defekter indtræffer, når produktet er 2-5 år gammelt. Vi anbefaler at reklamationsretten generelt sættes op for at tvinge producenterne til at producere mere holdbare produkter.

ÂÂ

4. Tekstilbranchen i Norden skal gøres bæredygtig:

ÂÂ

Tekstilindustrien står bag det fjerdestørste klima- og miljøaftryk efter produktion af fødevarer, boliger og transport (for anskueliggørelse: 3 kilo kemikalier til at producere et kilo tøj i gennemsnit, 1.400 liter vand til at producere en T-shirt. Den danske miljøminister under 1. behandling af B63 16.05. 2023). Mængden af tøj er eksploderet, og frem mod 2030 forventes verdens forbrug af tøj og sko at stige med 63 pct. For tekstilindustrien er overproduktion normalen. 30 pct. af det tøj, der er produceret bliver aldrig brugt. Der produceres store mængder tøj hurtigt til lave priser og dårlig kvalitet, og tøjet kan ofte ikke arves eller genbruges. I stedet ender det på tekstilaffaldsdepoter i det globale syd, hvor bjerge af ubrugt tøj hober sig op og brændes.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske regeringer indfører et forbud mod udførelse af ubrugte og genanvendelige tekstiler og afbrænding af ubrugte og genanvendelige tekstiler i Norden. Forbuddet skal tvinge branchen til at tage flere tekstiler tilbage til ny anvendelse og brug. Tekstilindustrien og nordisk forskning skal inddrages i en regulering af tøjbranchen, så den bliver bæredygtig på et nordisk og europæisk marked og skaber nye arbejdspladser inden for genbrug og genanvendelse af tøj og tekstiler.

ÂÂ

5. Emballage i Norden skal gøres grønnere og genanvendelig:

ÂÂ

Vi anbefaler fælles nordiske kriterier for emballage, som skal indgå i offentlige indkøb og udbud og sætte standarden på det private marked.

ÂÂ

Forslaget følger op på et allerede udarbejdet sæt kriterier for emballage ved indkøb til sundhedssektoren (Nordiske kriterier for mere bæredygtig emballage til produkter til sundhedssektoren). Kriterierne skal reducere materialeforbruget, øge genanvendelsen og øge anvendelsen af genanvendte eller fornybare materialer.

ÂÂ

Forslaget skal ses i forbindelse med øget internethandel og dermed et markant forøget forbrug af emballage.

ÂÂ

6. Norden skal være fri for plastik i naturen:

ÂÂ

Hver dag produceres omkring en million ton plastik på verdensplan. Et tal, som forventes at være dobbelt så højt i 2040 og tre gange så højt i 2050 (Se WWF kræver globalt forbud mod unødvendig engangsplastik som E-cigaretter og bestik). Kun 10 pct. af plastikken genanvendes. Resten bliver brændt eller smidt i naturen efter brug, hvor det ligger i århundreder før det er nedbrudt. Der er plastikaffald over alt på kloden: I pingvinkolonierne i Antarktis, i havet nord for Grønland, på bunden af Marianergraven og på toppen af Mount Everest. Dyrene spiser af det og bliver syge eller bliver viklet ind i det og dør. Eksperter vurderer at halvdelen af klodens skildpadder og 90 pct. af havfuglene har plastik i maven. I andre tilfælde ødelægger plastik dyrenes habitat.ÂÂÂ Det er vigtigt at det kan betale sig at genanvende plastik, så produktet forbliver i et økonomisk kredsløb og ikke ender i naturen, herunder i havene. En rapport fra 2016 (World Økonomis Forum og Ellen MacArthur Foundation ”The New Plastics Economy, Rethinking the future of plastics”) forudser at mængden af plastik i verdenshavene vægtmæssig vil overstige mængden af fisk i 2050, at 20 pct. af olieforbruget vil gå til at producere plastik og at vi hvert eneste minut tømmer, hvad der svarer til en skraldebil fyldt med plastik i havet. Ifølge rapporter fra 2015, udgivet af Nordisk Ministerråd som led i initiativet ”Norden – ledende i grøn vækst”, smider de nordiske lande årligt 700.000 tons plastik ud sammen med husholdningsaffald. Ved at genanvende halvdelen af den plast, vi bruger vil vi spare C02, som svarer til udledningen fra alle biler i de fem nordiske hovedstæder, ifølge rapporterne (se policy brief ”Norden skal genanvende langt mere plast – tre nye rapporter og vejledninger fra Nordisk Ministerråd”).

ÂÂ

Vi anbefaler en fælles nordisk indsats mod plastikforurening

- Gennem fjernelse af eksisterende plastikforurening i naturen

- Restriktioner mod engangsplastikprodukter

- Pant på flere engangsprodukter, så det kan betale sig at levere plastprodukter tilbage i det økonomiske kredsløb

- Design af genanvendelige plastikprodukter af høj plastikkvalitet

- Kun brug af få typer plastik og ikke blande forskellige typer plast i samme produkt

- Ikke lave emballager af forskellige materialer som plastik, folio og papir

- Pres på producenterne til at tage ansvar for plastikkens genanvendelse efter brug

- Nordisk plastikaffald skal behandles og genanvendes i Norden

- Fælles opbakning fra de nordiske regeringer til en ambitiøs FN aftale om bekæmpelse af plastikforurening, herunder mikroplast.

ÂÂ

7. De nordiske byer skal være grønne og sunde at leve i:

ÂÂ

De nordiske byer vokser, og urbaniseringen stiger konstant. Det betyder at naturområder inddrages med tab af økosystemer til følge. Denne udvikling må imødegås med brug af bl.a. grøn infrastruktur i byerne. Ved bebyggelse og vejanlæg skal det grønne tænkes ind i planlægningen. De nordiske byer skal have mere vegetation, flere byhaver og vild natur, flere træer og planter. Der skal være flere grønne områder i byerne, på tage og mure og gavle – hvor der er blot få kvadratmeter skal der plantes grønt, som kan opsamle CO2 og dæmpe temperaturstigninger og fremme biodiversitet. Grøn infrastruktur bør være et hovedpunkt ved udbygning af byerne i Norden. Det økologiske perspektiv bør samtænkes med perspektiver for befolkningernes sociale og psykologiske trivsel i byerne.

ÂÂ

Vi anbefaler en nordisk strategi med integrering af grøn infrastruktur og funktionelle økosystemer ved byplanlægning, som forøger natur og biologisk mangfoldighed i byområderne.

ÂÂ

8. Hele Østersøen skal genoplives som et sundt økosystem:

ÂÂ

Østersøen er blandt verdens mest forurenede have og rummer nok verdens største menneskeskabte døde havzone på 70.000 kvadratkilometer havbund. Som indlandshav er Østersøen ekstrem følsom over for forurening, der over tid vil ophobe sig i bundsedimenterne. Forureningen i Østersøen har stor betydning for det marine dyre- og planteliv og for biodiversiteten:

Hovedproblemet er udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget, bl.a. stigende udledning fra Polen og de Baltiske lande, som har udlignet nogle af de forbedringer, som ellers var på vej. Også skadelige tungmetaller som bly, cadmium og kobber er et stort problem. Stofferne ophober sig i fødekæderne og påvirker bundorganismerne og dermed hele økosystemet.

ÂÂ

Vi anbefaler de nordiske landes regeringer at arbejde for skrappe, bindende internationale aftaler om genetablering af et sundt havmiljø i Østersøen i overensstemmelse med forpligtelserne i the Convention on the Protection of the Marine Environment of the Baltic Sea Area (Helsinki Convention) fra 1992: ”to restoring a thriving and resilient Baltic Sea ecosystem…, with diverse biological components functioning in balance, resulting in good environmental status” og i overensstemmelse med FN’s første internationale aftale om beskyttelse af biodiversiteten i internationale farvande, som blev vedtaget i marts 2023.

ÂÂ

Vi anbefaler ligeledes de nordiske landes regeringer sammen med de øvrige Østersølande at indføre et forbud mod udledning af scrubbervand i Østersøen.

ÂÂ

En finsk undersøgelse fra Chalmers Universitet viser, at det vand, der udledes fra store skibes scrubbere, tegner sig for op til ni pct. af visse kræftfremkaldende polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er), der udledes i Østersøen. Der er set en markant stigning i antallet af scrubberanlæg, fordi det er økonomisk fordelagtigt for skibsrederne. I Chalmers-undersøgelsen fandt forskerne, at der på et år blev frigivet mere end 200 mio. kubikmeter miljøfarligt vaskevand fra skibe, der renser deres udstødningsgasser i Østersøen. PAH'er er meget giftige for både mennesker og vandorganismer, da de bl.a. er kræftfremkaldende.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske regeringer fører an i en grøn omstilling af skibsfarten i Nordsøen og Østersøen. Skibene er kæmpeforbrugere af fossile brændstof og udleder årligt 58 mio. tons CO2 i de to have. Det er mere end den samlede CO2-udledning fra Danmark. Med en målrettet indsats kan udledningen fra skibene halveres omkring 2040 (se rapporten Grøn skibsfart i Nord- og Østersøen). Branchen opfordrer regeringerne til hurtigt at skubbe udviklingen i gang med politiske målsætninger for grøn skibsfart i storskala og en komplet omstilling af den regionale skibsfart i 2040. Omstilling af hele værdikæden for skibsfart kræver enorme investeringer. Det er derfor vigtigt at branchen hurtigt får klare politiske signaler til at kunne påbegynde en omstilling, der sigter mod klimaneutralitet i 2050.

ÂÂ

Vi anbefaler også de nordiske regeringer at lægge pres på EU og FN for at fremme mere ambitiøse målsætninger på området.

ÂÂ

9. Nordisk turisme skal gøres bæredygtig:

ÂÂ

Turisme er en af verdens hurtigst voksende sektorer og er blevet et betydningsfuldt erhverv med stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for de nordiske lande. Op til covid19-pandemien var turismen i kraftig vækst. På 15 år steg turismen globalt set med 100 pct. Pandemien ramte erhvervet hårdt, men turistsektoren er godt på vej tilbage mod før-pandeminiveau. Turismen har stor kulturel betydning, og turismen bringer befolkningerne sammen om gode oplevelser. Befolkningerne kan møde hinanden og dele hinandens attraktioner og historie. Turismen – især masseturismen - har imidlertid også negative sider. Turister har det med at klumpe sig sammen. Det lokale butiksliv tilpasser sig turismen, så det lokale erstattes af luksusforretninger og souvenirbutikker. Dermed forsvinder en del af charmen. Nogle byer oplever turismen som en belastning og er begyndt at reagere imod flere gæster, også i nordiske byer. En hastig voksende turistform er krydstogtturisme. Norden er særlig attraktiv for krydstogtturister, kun overgået af Middelhavet. Bagsiden af medaljen er at skibene er stærkt forurenende og støjer. Krydstogtskibene overskrider betydeligt grænseværdierne for kvælstofoxider og partikelforurening. Emissionerne fra et krydstogtskib svarer til udstødningen fra omkring 3.900 biler i bytrafik for kvælstofoxider og 5.500 biler for partikeludstødning (se Aarhus Universitet: Kortlægning af udviklingen i luftforurening fra krydstogtskibe og andre skibe i fem danske havne). Der findes en række undersøgelser, som viser at krydstogtskibe udleder mere CO2 end fly, at verdens største krydstogtrederi udleder 10 gange mere svovl end samtlige biler i Europa, at store mængder beskidt spildevand ledes direkte ud i havet og at de fleste krydstogtselskaber er registreret i skattely-lande. En rapport fra EU-Kommissionen konkluderede: ”There are so many environmental challenges to cruise tourism that the principal challenge is knowing where to start” (se The European Commission: Good Practice for Sustainable Cruise Tourism). Fire rederier opererer 90 pct. af markedet. Krydstogtturisme har en lavere folkelig opbakning end andre former for turisme, og der sættes spørgsmålstegn ved værdien af en turisme, hvor turisterne sværmer i land i hobetal for så at forsvinde igen efter et par timer med et hurtigt forbrug. En undersøgelse fra VisitDenmark viser at krydstogtturisme er den turismeform, flest danskere vurderer har flere negative konsekvenser end positive. Alligevel vurderes det at krydstogtturismen vil øges, og der bygges nye endnu større skibe til endnu flere turister på endnu flere destinationer.

ÂÂ

Vi anbefaler at Nordisk Ministerråd sammen med regeringerne i de nordiske lande og de berørte kystbyer følger op på målsætningen fra 2020 om nordisk lederskab for bæredygtige krydstogtdestinationer og gør det klart for rederierne at den hidtidige form for turisme ikke fremover vil blive tilladt. Det gælder både med hensyn til konstruktionen af skibene, skibenes sejlads, brændstofforbrug, behandling af affald, skibenes ophold i havnene og turisternes ophold i land. De nye skibe vil først være udtjente om ca. 40 år. Det er derfor vigtigt at fremtidssikre skibene og pålægge rederierne strenge krav allerede nu for at få lov til at besejle de nordiske havne i de kommende år. Rederier, som globalt ikke opfylder de strenge nordiske krav til industrien (nordisk lederskab), bør kunne nægtes indsejling i nordiske farvande.

ÂÂ

10. Norden skal have ren luft, vand og jord:

ÂÂ

I Norden skal vi kunne indånde luften, drikke vandet og spise fødevarer uden at frygte at vi bliver syge og forgiftet med evighedskemikalier PFAS. Evighedskemikalierne er giftige kemikalier, der bliver i miljøet i lang tid og ophober sig i fødevarekæden og i levende organismer. Kemikalierne kan transporteres af vand, luft eller af dyrearter på tværs af grænser og flytte sig langt fra, hvor de først blev produceret eller brugt. Kemikalierne bruges over alt i industrien. Derfor dukket de op i alt fra økologiske æg til havskum og menneskers blodbaner. En rapport udgivet af Nordisk Ministerråd i 2019 fortalte at PFAS-stofferne dræber 750-1250 nordiske borgere om året og derudover at godt 130 nordiske babyer fødes undervægtige om året. De årlige sundhedsrelaterede udgifter løber op i 2,8-4,6 milliarder euro i de nordiske lande.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande straks indføres et forbud mod anvendelse af stofferne i forbrugerprodukter i Norden. Ud over at sikre de nordiske forbrugere mod direkte PFAS-eksponering fra forbrugerprodukter, kan et sådant forbud også være med til at vise vejen for et mere omfattende EU-forbud som foreslået af bl.a. Danmark, Norge og Sverige.

ÂÂ

11. Fødevareproduktion skal være miljømæssigt bæredygtig. Sund og miljøvenlig mad skal være tilgængelig for alle:

ÂÂ

Globalt er fødevareproduktion og -forbrug den væsentligste årsag til klimaforandringer og en central komponent i den grønne omstilling, linket til hele bæredygtighedsdagsordenen og på en eller anden måde til alle verdensmålene. Globalt set står fødevaresystemerne for en fjerdedel/en tredjedel af den samlede udledning af drivhusgasser og bidrager væsentligt til afskovning, tab af biodiversitet og til forurening. Fødevarer er derfor et centralt element i den grønne omstilling. Også i Norden er grundlæggende forandringer af fødevaresystemet nødvendig for at opnå sundhed, bæredygtighed og velstand.

Vi har mad nok i de nordiske lande, men madvanerne er ikke sunde. Der er behov for en ny madkultur i Norden, hvor halvdelen af befolkningen lider af overvægt eller fedme. Samtidig betaler klima og miljø en høj pris for vores madvaner, ikke bare i Norden men også uden for regionen, fordi Norden importerer fødevarer. Det vurderes at godt halvdelen af miljøpåvirkningen fra det nordiske fødevaresystem er outsources til andre lande. Miljø- og klimapåvirkning fra fødevaresystemet er derfor en global udfordring med store økonomiske implikationer. Der er behov for grundlæggende forandringer i fødevareproduktion, distribution og madvaner. Vi citerer fra rapporten Nordic Food Systems for improved Health and Sustaninability, udarbejdet af Stockholm Universitet med flere 2019: For the Nordics to realize the 2030 Agenda, substantial change is needed to improve the links between people, planet and food…Current food systems are not on track to deliver on the Nordic’s commitments to Agenda 2030 or the Paris Climate Agreement…The environmental impact of the Nordic population’s food consumption is three times the climate boundary and twice the land use boundary. Rapporten konkluderer imidlertid også at Norden har betingelserne for at foretage en sådan forandring og designe et fødevaresystem, som er bæredygtig (societies with strong social and institutional foundations, with high levels of innovation and multi-sector collaboration…strict animal health and welfare legislation). Fødevaresikkerhed er en anden vigtig dagsorden for ethvert samfund. De to ting – fødevaresikkerhed og en bæredygtig og sund fødevareproduktion – skal gå op i en højere enhed. Industriel produktion af fødevarer har en direkte relation til klima- og miljøkrisen, og krisen løses ikke uden om en bæredygtig fødevareproduktion, som samtidig kan forsyne klodens milliarder af mennesker med sund mad – og de to milliarder mennesker, der kommer til de næste 30 år. Løsningen globalt ligger i at ændre madvaner og ændre måden madvarerne produceres på. Det traditionelle landbrug er ikke bæredygtig. Det udleder drivhusgasser og udpiner jorden med pesticider, syntetisk gødning og andre kemikalier, som ender i fødekæden og medfører hormonforstyrrelser og reducerer artsdiversiteten. Dertil kommer et stort forbrug af emballager, før fødevarerne ligger på køkkenbordet. Alle miljø- og klimaeffekter på produktion og distribution af fødevarer må medregnes i prisen, som forbrugerne skal betale, herunder for madspild, som vurderes til at udgøre en tredjedel af den producerede mængde madvarer. Dertil kommer den samfundsøkonomisk udgift i sundhedsvæsenet ved forkerte spisevaner (på godt 12 milliarder kroner årligt i Danmark vurderet af Københavns Universitet i 2020).ÂÂÂ Kød er blandt de mest miljøbelastende fødevarer. Tilmed er kødforbruget (i Danmark) fordoblet over de seneste 50 år og kødforbruget i Norden er 4,5 gange større end EAT-Lancet guidelines. Det er en uheldig udvikling, som bør korrigeres med et større indtag af bælgfrugter, grøntsager, frugt, korn, kål, kartofler og fisk, som opfylder kroppens behov for næringsstoffer.

Nordisk Ministerråd offentliggjorde i sommer de nordiske næringsstofanbefalinger 2023. Anbefalingerne sammenkæder sundhed og miljø. Her peges bl.a. på mindre kød og mælkeprodukter.

ÂÂ

Vi anbefaler at Nordisk Ministerråd og de nordiske regeringer, sammen med aktører på fødevaremarkedet, vidensinstitutioner og civilsamfundet sætter sig i spidsen for grundlæggende forandringer af fødevaresystemet i Norden vedrørende produktion, distribution og forbrug (heri medregnet importerede fødevarer). Formålet er at fremme sundhed i befolkningen og miljø- og klimabæredygtighed gennem ændret adfærd.

ÂÂ

Vi anbefaler de nordiske regeringer at udarbejde nationale guidelines og strategier og handleplaner, som kan bringe sammenhæng og overensstemmelse mellem anbefalingerne i Nordic Nutrition Recommendations 2023 og de fødevarer, der rent faktisk sættes på bordene i de nordiske hjem. Vi anbefaler at de nordiske myndigheder og offentlige institutioner går foran med bæredygtige og sunde retter.

Vi anbefaler at de nordiske lande sammen gør en folkelig indsats mod overvægt og fedme.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske landes regeringer lægges en afgift på de mest klimabelastende fødevarer produceret i Norden eller importeret, ikke mindst kød, og at indtægterne bruges til at omstille fødevaresystemet til en bæredygtig produktion i Norden og i det globale syd. Sunde fødevarer skal være tilgængelige for alle, hvorfor socialt udsatte grupper, børnefamilier og evt. andre bør kompenseres for stigende priser på fødevarer.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande bekæmper madspild og opstiller en handleplan med bindende mål for madspildsreduktion i såvel fremstillingssektoren, i detailsektoren, i restaurationsbranchen og i husholdninger. Det samlede madspild i EU er opgjort til 59 mio. tons, (svarende til 250.000 blåhvaler, verdens største dyr). Vi har tal for madspild i Danmark: 1.286.488 tons, Sverige: 905.000 tons, Finland: 641.258 tons (Eurostat). Mere end halvdelen af madspildet sker i husholdningerne. Madspild er også ressourcespild af jord og vand, og det medfører unødvendig udledning af co2.

ÂÂ

12. Norden skal opbygge et tæt person- og godstransportsamarbejde (en nordisk trafikunion):

ÂÂ

Transport er et politisk område for nordisk samarbejde jfr. Helsinkiaftalen fra 1962 men ”legislative co-operation between the Nordic countries has de facto decreased since the 1970s” (Cross-Border Transport Infrastructure planning in the Nordic Region – An Introduction, Nordregio Report 2023).

25 pct. af EU’s drivhusgasudledninger skyldes transport, som også tegner sig for knap 70 pct. af EU’s olieforbrug. Det er muligt at reducere udslippet betragteligt ved at omlægge transport og mobilitet fra bil og fly til offentlig transport med busser og tog. Der er behov for en bedre koordinering af de nordiske transportpolitikker med henblik på udbygning af trafiknettet, reducering af rejsetider, fremme af mobilitet, fremme af økonomisk udvikling, aflastning af hindringer for grænseoverskridende samarbejde og fremme af den grønne omstilling gennem aflastning af vejtransport af gods og persontrafik. De nationale regeringer må opprioritere det grænseoverskridende trafiksamarbejde. En national grænse bør ikke være en hindring for udvikling af et grænseoverskridende trafiksamarbejde. De nationale billetsystemer er en hindring for grænseoverskridende mobilitet. De nordiske regeringers politik på transportområdet er i vid udstrækning snævert begrænset til det nationale område. Der er ingen dedikeret fælles nordisk politisk platform for trafikpolitik generelt. Der skal en politisk prioritering til fra regeringshold.

ÂÂ

Vi anbefaler en fælles nordisk trafikunion med en fælles trafik-- og mobilitetsstrategi. En fælles trafikpolitisk strategi på nordisk plan vil kunne fremme økonomisk udvikling, øge mobilitet og fremme et fælles nordisk arbejdsmarked. Et stærkt trafikpolitisk samarbejde har stor betydning for borgere og virksomheder og for Norden som helhed. I sammenhæng med et stærkere trafikpolitisk samarbejde foreslår vi udbygning af togdriften med højhastighedstog mellem de skandinaviske storbyer, så flere vælger at rejse med tog fremfor fly eller bil og en omlægning af billet- og trafiknetstrukturen for offentlige transportmidler, så Norden bliver én fælles trafikregion.ÂÂ

ÂÂ

En vigtig faktor i en omstilling af transportmønstret er billetpriserne. En nylig analyse fra Greenpeace viser at de nordiske lande ligger i den dyre ende, når det handler om prisen på offentlig transport (Se Greenpeace: ”Climate and Public Transport Tickets in Europe). Af 30 europæiske lande ligger Danmark på 16. pladsen, Sverige på 17. pladsen, Finland på 21. pladsen og Norge på 26. pladsen. Endnu værre ser det ud for hovedstæderne, hvor de nordiske hovedstæder ligger i den dårligste tredjedel. En udbygning af den offentlige transport med god service, et tæt trafiknet og en overkommelig billetpris vil kunne reducere drivhusgasudledningen betragteligt og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.

ÂÂ

Vi anbefaler klimabilletter som del af omstillingen. Klimabilletter er billige, langvarige og gyldige på alle offentlige transportmidler i et stort område som lande eller en region eller grænseoverskridende til nabolande. Vi foreslår der indføres klimabilletter i Norden som en region.

ÂÂ

Vi anbefaler at Nordisk Ministerråd kommer med et udspil om gratis kollektiv trafik i de nordiske byer på baggrund af erfaringer med gratis kollektiv trafik i bl.a. Luxembourg, Tallinn og senest i Stavanger. Udspillet bør især fokusere på virkninger for klima- og miljø og trængsel.

ÂÂ

13. De nordiske lande skal samarbejde om infrastruktur:

ÂÂ

Nordisk bæredygtighed betyder også evnen til at modstå og imødegå udefra kommende konflikter og anslag mod nordisk sikkerhed. Energiforsyning, infrastruktur og information er elementer i en bæredygtighedsstrategi sammen med klima og miljø og biodiversitet. Et øget nordisk samarbejde med en effektiv politisk styring i krisesituationer vil bidrage til nordisk sammenhængskraft. Der findes ingen struktur for et civilt kriseberedskab på nordisk niveau med scenarier, handleplaner og samarbejde i krisesituationer.

Vi anbefaler at Nordisk Ministerråd og de nordiske regeringer overvejer, hvordan nordisk infrastruktur kan samordnes og udbygges i et samarbejde. Mange af udfordringerne er fælles, som der bør findes fælles løsninger på: Der er brug for at produktionen af vedvarende energi øges, at brug af fossil energi udfases, der er brug for et bedre el-net, havne og transport skal elektrificeres, der skal findes løsninger på spidsbelastninger, og energi skal kunne lagres. Bl.a. er storskala energikonvertering en afgørende brik i at gøre alle dele af energisystemet i Norden grønne. Det er nødvendigt at gøre konverteringen af vedvarende energi til grøn brint til en integreret del af forsyningssystemer. Konverteringen til grøn brint muliggør lagring og effektiv transport af store mængder grøn energi uafhængigt af det øjeblikkelige strømforbrug. Det er nødvendigt at de nordiske lande samarbejder om disse og andre investeringstunge investeringer. Med alle nordiske lande i NATO er det oplagt med et tættere forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde i Norden, herunder på infrastrukturområdet, bl.a. cybersikkerhed. Trusselsniveauet for digitale nedbrud og angreb på offentlige og private virksomheder er højt i de nordiske lande. Det må imødegås med bl.a. en fælles nordisk strategi for cybersikkerhed, så vi også på det område fremtidssikrer vores samfund.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande udarbejder en strategi og handleplan for krisesituationer som epidemier, cyberangreb og militære trusler.

ÂÂ

14. De nordiske lande skal forøge efteruddannelsesindsatsen betydeligt som led i den grønne omstilling og udvikling af flere grønne kompetencer på de nordiske arbejdsmarkeder:

ÂÂ

Arbejdsstyrken skrumper i Europa. Allerede i dag er der mangel på arbejdskraft. Ca. en tredjedel af EU’s virksomheder mangler hænder. I EU-landene skrumper arbejdsstyrken med 5,7 mio. frem mod 2030. Samme tendens gælder for de nordiske lande. Især bliver der færre faglærte og ufaglærte mens antallet med en videregående uddannelse stiger. Tendenserne og udfordringerne forstærkes, jo længere frem man ser. I år 2050 forventes der at være 24,2 mio. færre i kernearbejdsstyrken i EU-landene med 34 pct. færre ufaglærte, 16 pct. færre med en faglig uddannelse og 12 pct. flere med en videregående uddannelse. Nogle prognoser forudser et endnu større fald i arbejdsstyrken. Mangel på arbejdskraft og mismatch på arbejdsmarkedet kan stoppe for den grønne omstilling med udbygning af vedvarende energi, energirenovering af bygningsmassen og udbygning af el-nettet.ÂÂÂ Ifølge rapporten ”Den europæiske arbejdsstyrke skrumper” fra Tænketanken Europa skal EU-landene i 2030 efteruddanne 5,1 pct. af arbejdsstyrken, hvis virksomhederne skal have adgang til de samme kompetencer som de har i dag. Dertil kommer et stigende behov for efteruddannelse og omskoling i forbindelse med overgangen fra sorte til grønne jobs, så de der mister deres job kan omskoles til andre jobs og bevare en position på arbejdsmarkedet og en lønindkomst. Arbejdsmarkedspolitik er en national kompetence men vi anbefaler Nordisk Ministerråd, de nordiske regeringer og partnerne på de nordiske arbejdsmarkeder om at samarbejde om efteruddannelse og omskoling og sammen udvikle en nordisk strategi for omstillinger på arbejdsmarkedet, herunder inddragelse af IT og kunstig intelligens.

ÂÂ

15. Et fælles nordisk arbejdsmarked skal udbygges gennem flere strukturelle indsatser:

ÂÂ

Mindre end to procent arbejder i et andet nordisk land end det land, de er født i, og blot 0,5 pct. rejser hen over en nordisk grænse for at arbejde. Det er under EU-gennemsnittet (se Nordregio: How to boost labour market mobility across the Nordics). Dette efter at der i 70 år har været mulighed for at arbejde i et andet nordisk land! Der er et stort potentiale i at udbygge et fælles nordiske arbejdsmarked yderligere gennem nye strukturelle tiltag, hvor de nordiske lande i fællesskab supplerer hinanden og udnytter at de nordiske lande tilsammen er verdens 10.-11. største økonomi. De nordiske arbejdsmarkeder skal være mest muligt integrerede uden strukturelle hindringer for borgernes frie bevægelighed på jobmarkederne.

ÂÂ

Vi anbefaler at Norden med henblik på at undgå total grænselukning i tilfælde af epidemier indfører fleksible zoner i grænseområderne, hvor smittetrykket er ens på begge sider af grænsen.

ÂÂ

Vi anbefaler at arbejdsmarkedets parter i de nordiske lande ser på erhvervsuddannelsernes potentiale for gensidig anerkendelse i de nordiske lande.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande ser på nordisk lovgivning og bilaterale aftaler på bl.a. arbejdsmarkedsområdet, beskatnings-, pensions- og socialforsikringsområdet med henblik på at modernisere aftalerne, så de mest mulig fremmer det nordiske arbejdsmarked.

ÂÂ

16. De nordiske lande skal indfri løftet om Leaving no one behind i 2030. De socialt udsatte grupper i Norden skal nås først:

ÂÂ

Mulighederne for at klare sig i samfundet er ikke ligelig fordelt. Nogle har bedre forudsætninger end andre for at få et godt liv. Det gælder især i samfundenes overgangsfaser. Nogle klarer omstillingen bedre end andre. Vejen til en bæredygtig grøn økonomi skal være social retfærdig. Ingen må blive ofret på naturens og miljøets alter og tabe økonomisk på den grønne omstilling. Den grønne omstilling er en nødvendighed af planetære årsager, men det er gift for omstillingen, hvis nogen oplever den som socialt uretfærdig og værst af alt, hvis frygten har en rationel basis. Vi ser flere og flere protestere mod de beslutninger, som regeringerne træffer for at begrænse klimaødelæggelser, og protesterne og vreden forplanter sig til politiske holdninger til den grønne omstilling som udtryk for vrangforestillinger fostret af klima-aktivister. Vi ser det i Frankrig, i Tyskland, I Holland, i Italien og i Danmark. Modreaktionen er et tilbageslag for den grønne omstilling – selv om de fleste mennesker er enige i klimamålsætningerne og er bekymrede over klimaforandringerne. Klimalovene rammer folks hverdag og gør ondt økonomisk i dag mens virkningerne af klimabeslutningerne først indtræffer om mange år. Miljøindsatsen har tabere og vindere umiddelbart. Derfor skal vi tale om klimaretfærdighed, så vi på en fair måde deler fordele og ulemper, hvis der skal skabes en holdbar politisk alliance bag en grøn handlingsplan. Der skal være tydelighed og sammenhæng mellem mål og midler.ÂÂÂ Socialt udsatte og sårbare grupper risikerer at lide uforholdsmæssigt på grund af klimaforandringer og grøn omstilling. Den nordiske bæredygtighedsstrategi må derfor have en specifik indfaldsvinkel til social retfærdighed og rettigheder for udsatte grupper. Opfyldelse af løftet om Leaving No one Behind forudsætter en systematisk analyse af, hvem der er ladt tilbage eller i risiko for at blive ladt tilbage samt en handleplan for virkeliggørelse af løftet med udgangspunkt i en menneskeretsbaseret tilgang.

Den danske rapport til FN anerkender begrebet LNOB og konstaterer at SDGs først er opfyldt, når målene er opfyldt for alle. Velfærdsstaten er et godt udgangspunkt for at nå målene, herunder lige muligheder for alle. Imidlertid er der sårbare grupper som er mindre i stand til eller slet ikke i stand til at deltage i samfundet. Sårbare grupper i Danmark er fortsat udsat for fordomme og diskrimination uden muligheder for at deltage på lige fod med andre i samfundet. Der er derfor behov for at gøre mere, ikke blot inkludere flere men at styrke flere (empower), hedder det i den danske Voluntary National Review 2021 Denmark

Opgaven beskrives som at udrydde fattigdom, diskrimination og eksklusion og at mindske sociale og økonomiske uligheder. The Leave no one Behind dagsorden handler først og fremmest om at bringe muligheder til dem, som er længst fra de fremskridt, der bliver gjort og styrke dem til at kunne deltage og få fordel sammen med resten af samfundet – ikke kun i proklamationer men i praksis. Det nødvendiggør visionære, langsigtede politiske strategier og målrettet implementering. Blandt udfordringerne nævner den danske rapport ulighed i sundhed, ikke mindst for mennesker med psykiske lidelser (kortere levetid og højere selvmordsrate), sårbare mennesker uden for arbejdsmarkedet, blandt andet mennesker med fysiske handicaps, hjemløse, stofmisbrugere, mennesker med psykiske lidelser, prostituerede, voldsramte, børn med ADHD, dysleksi eller forældre med et alkoholproblem, negativ social kontrol og LGBTI. Til de allerede kendte grupper, som er efterladt i en marginaliseret position, kommer de grupper, som vil blive negativ berørt af de omstillinger, samfundet står over for i forbindelse med bl.a. den grønne omstilling, ikke mindst på arbejdsmarkedet og en balanceret social velfærdsstat bl.a. med mad nok til alle og boliger til alle til en overkommelig pris.

ÂÂ

Vi anbefaler nationale systematiske analyser af, hvem der er ladt tilbage eller i risiko for at blive ladt tilbage samt nationale handleplaner for virkeliggørelse af løftet med udgangspunkt i en menneskeretsbaseret tilgang.

ÂÂ

Vi anbefaler at Nordisk Ministerråd og de nordiske regeringer fokuserer på den stigende sociale, økonomiske og kulturelle ulighed i de nordiske samfund.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande systematisk identificerer udsatte grupper og de strukturelle barrierer, som ekskluderer dem fra samfundet, især samspillet mellem sociale, helbredsmæssige og økonomiske udfordringer i forbindelse med beskæftigelse og uddannelse.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande i særlig grad prioriterer sundhed og uddannelse for udsatte grupper. Sundhed er en menneskeret og et mål i sig selv mens uddannelse er den vel nok væsentligste forudsætning for at udsatte grupper kan blive inkluderet i samfundet.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande identificerer gabet mellem de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige goder, som majoritetsbefolkningen og udsatte grupper opnår med henblik på at udvikle handleplaner for inklusion af udsatte grupper.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske lande arbejder med en menneskeretsbaseret tilgang til social inklusion som et globalt løfte til udsatte grupper.

ÂÂ

Vi anbefaler at de nordiske regeringer udarbejder en strategi for økonomisk løft af de grupper, som har den laveste indkomst for at opfylde FN’s mål om mindre ulighed i indkomst: Inden 2030 skal vi opnå og fastholde at indkomsten for de fattigste 40 pct. af befolkningen stiger hurtigere end landsgennemsnittet (FN’s Verdensmål, delmål 10.1).

Senest opdateret: Mandag, 11. september 2023 16:32

Foredrag med Danmarks ambassadør i Litauen

Tirsdag, 29. august 2023 15:14 Kim Frederichsen

Vi er med kort varsel blevet gjort opmærksom på, at Cafe Globen i morgen den 20. august arrangerer foredrag med den danske ambassaør i Lituaen Hans Brask. Nærmere information om arrangementet findes på arrangørens hjemmeside.

Foreningen Danmark-Letland inviterer til foredrag

Torsdag, 24. august 2023 11:20 Kim Frederichsen

Den 16. september inviterer vores medlemsorganisationÂ Foreningen Danmark-LetlandÂ medarrangører af et foredrag med den lettiske eventyrer Karlis Bardelis. Nærmere information findes i dette link, hvor det også er muligt at tilmelde sig.

Security politics and People-to-People Dialogue in the Baltic Sea Region

Mandag, 14. august 2023 22:11 Kim Frederichsen

Mandag den 21. august arrangerer vi i samarbejde med Europe Dialogue et onlinemøde om sikkerhedssituation i Østersøregionen og mulighederne for mellemfolkelig dialog.Â

Programmet følger nedenfor. Vi gør opmærksom på, at tilmelding er påkrævet. Bemærk venligst, at arrangmentet finder sted på engelsk.

Security politics and People-to-People Dialogue in the Baltic Sea Region

An online event Monday 21^st of August at 20:00 CEST

Purpose: Following the end of the Cold War, the Baltic Sea region was for many years considered a low-tension region in Europe. This idea of peace and cooperation among the Baltic Sea States was furthered by the establishment of the Council of Baltic Sea States and on the NGO level by the development of the Baltic Sea NGO Network with national platforms operating in each country.

However, the outbreak of the Russo-Ukrainian war in 2014 and its escalation in 2022 has severely damaged the safety and security situation in the Baltic Sea Region as well as had negative influence on the possibilities for dialogue and cooperation on both an inter-sate and people-to-people level.

Following three short presentations (approx. 10 minutes each) on the questions of safety and security in the region and the role of NGOs the meeting seeks to open a debate on the possibilities of NGOs for facilitating people-to-people diplomacy and dialogue in a region that has become a more high-risk area than just a few years ago.

Program:

Welcome by Uffe Hvidkær (Chairman, Europe Dialogue)

Uffe Hvidkær: Impressions of the 15^th annual Baltic Sea Region Forum

Kim Frederichsen (Member of the board, FN-forbundet): The influence of Russo-Ukranian War on NGOs in Denmark

Jens William Grav (chairman, Østersø NGO Netværk, Danmark): Challenges to Baltic Sea NGO cooperation and regional safety and security by the Russo-Ukrainian War

Questions, comments, and debate with all participants

Closing remarks by Uffe Hvidkær (Europe Dialogue) and Jens William Grav (Østersø NGO Netværk, Danmark)

The language of the event is English.

Organizers: Europe Dialogue and Østersø NGO Netværk, Danmark

The meeting will last approximately 1 hour

Registration: Participation is free and open for everybody. The meeting will take place online, and therefore registration is mandatory. Please, write a mail to Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. (please write “Security meeting” in the message box) no later than Monday the 21^st of August stating your name and e- mail address. You will then receive a link approximately 1 hour before the meeting begins.

Selvom varslet er kort, håber vi se mange af jer på mandag.

Statusrapport om Vores Vision 2030

Torsdag, 06. Juli 2023 12:13 Ole Meldgaard

Nordisk Ministerråd har udsendt en statusrapport for Vores Vision 2030 om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Statusrapporten viser at Norden fortsat er på rette vej, især for et konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden, mens der særligt er rum til forbedringer, før visionerne om et grønt Norden er fuldt realiseret. Norden er frem for alt udfordret af et uholdbart niveau for forbrug og produktion, som både påvirker klimaet negativt og fører til tab af biodiversitet.

Deklaration udsendt fra Østersørådets møde i Wismar

Onsdag, 14. juni 2023 11:57 Kim Frederichsen

Den 2. juni mødtes udenrigsministrene fra medlemslandene i Østersørådet i Wismar. I den forbindelse vedtog de en deklaration, som kan læses her.

Invitation til workshop om bæredygtighedsstrategi for Norden

Tirsdag, 23. maj 2023 12:02 Jens William Grav

Vær med til at gøre Norden grøn og social bæredygtig

De nordiske statsministre har besluttet at Norden skal være verdens mest bæredygtige og sammenhængende region i 2030.

Indsatsen skal ske med deltagelse af civilsamfundet. Der er oprettet et nordisk civilsamfundsnetværk, som samarbejder med Nordisk Ministerråd om at gøre Norden bæredygtig.

Østersø NGO Netværk, Danmark er medlem af det nordiske netværk. Vi arbejder med på bæredygtighedsstrategien.

Efter sommerferien begynder Nordisk Ministerråd arbejdet med en handleplan for perioden 2025-2030. Forinden arbejdet påbegyndes indhenter Nordisk Ministerråd forslag fra civilsamfundet til handleplanen.

Vi inviterer til en workshop om et grønt og bæredygtigt Norden mandag den 26. juni kl. 19.00. Mødet holdes i Filips Kirkes menighedssal, Kastrupvej 57 på Amager.

Efter et oplæg fra Ole Meldgaard, som er medlem af Nordisk Civilsamfundsnetværk, arbejder vi med forslag til Nordisk Ministerråd til det nordiske bæredygtighedsarbejde. Ideen med mødet er at indhente forslag fra deltagerne til den nordiske handleplan. Vi vil arbejde med målsætninger og indsatsområder.

Mødet er åben for alle med interesse for bæredygtighed og det nordiske samarbejde.

Tilmelding på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. senest den 23. juni.

Venlig hilsen

Jens William Grav, koordinator
Østersø NGO Netværk, Danmark

Senest opdateret: Mandag, 29. maj 2023 10:58

Udtalelse til Nordisk Ministerråd om nordisk klima- og miljøplanan

Tirsdag, 23. maj 2023 11:59 Ole Meldgaard

På et møde i Østersø NGO Netværk, Danmark, den 26. april 2023 vedtog Koordinationskomiteen denne udtalelseÂ til Nordisk Ministerråd om en nordisk klima- og miljøhandleplan samt social bæredygtighed. Et principielt udgangspunkt for Nordisk Ministerråds bæredygtighedsstrategi 2025-2030.

Senest opdateret: Mandag, 29. maj 2023 10:59

Ukrainsk operakoncert i Filips Kirke den 4. juni, kl. 15:00

Mandag, 15. maj 2023 13:41 Kim Frederichsen

Vi er fra anden side blevet gjort opmærksomme på denne koncert søndag den 4. juni, kl 15:00 hos vores gode venner i Filips Kirke, Kastrupvej 57, København S.

Den prisbelønnede operasanger Leila Sherzai samt pianist Semion Balschem fra Ukraine giver koncert i Filips Kirke. Hun synger udvalgte klassikere som f.eks. Cesar Franks ’Panis Angelicus’, P. Mascagnis ’Ave Maria’, Puccinis ’O mio babbino caro’ m.fl. og derudover smukke ukrainske sange. Efter koncerten er der reception i haven med et lille glas. Koncerten støttes af Amager Øst Lokaludvalg.

Der er gratis adgang, dog samles der ind til Folkekirkens Nødhjælps hjælpeprogram for ukrainske børn.

Leila Sherzai er en koncertsangerinde med et stort og spændende repertoire og med en karriere i udlandet, især Italien. Hun er kommet til Danmark som flygtning fra krigen i Ukraine.
Semion Balschem er også fra Ukraine, men han har boet i Danmark siden 1979. Han har akkompagneret utallige sangere gennem årene, bl.a. De tre Tenorer.
Sammen spiller de både berømte arier fra operarepertoiret, men også vemodige ukrainske folkesange. De optrådte bl.a. sammen ved et stort arrangement i Sankt Petri Kirke for nylig i anledning af 1-års dagen for den russiske invasion i Ukraine.

Award-winning opera singer Leila Sherzai and pianist Semion Balschem from Ukraine perform selected classics such as Cesar Franks 'Panis Angelicus', P. Mascagni's 'Ave Maria', Puccini's 'O mio babbino caro' and others, and in addition Ukrainian songs. After the concert there is a reception with a small glass.

Nærmere information findes i dette link

Operakoncert ved Leila Sherzai fra Kherson, Ukraine

Senest opdateret: Søndag, 21. maj 2023 15:32

Første Koordinationskomitemøde efter Årsmødet

Fredag, 05. maj 2023 15:41 Kim Frederichsen

Koordinationskomiteen for Østersø NGO Netværk, Danmark holdt den 26. april møde. Man konstituerede sig efter årsmødet og diskuterede nye initiativer for det kommende år, bl.a. en workshop om et bæredygtigt Norden samt deltagelse i EU’s Østersøstrategi.

Kan være et billede af 8 personer, personer, der studerer og tekst

Senest opdateret: Fredag, 05. maj 2023 22:21

Det demokratiske russiske diaspora i Danmark og Norge

Fredag, 05. maj 2023 15:34 Kim Frederichsen

Katrine Stevnhøj fra Københavns Universitet har i tidsskriftet Nordisk Østforum skrevet om det prodemokratiske russiske diaspora i Danmark og Norge. Artiklen er tilgængelig som open access.

I den forbindelse ønsker vi organisationen Danske Venner af et Demokratisk Rusland tillykke med Gladsaxe Ytringsfrihedspris 2023

Foredrag om Ukraine-krigens betydning på dansk foreningsliv

Fredag, 05. maj 2023 15:25 Kim Frederichsen

Østersø NGO Netværk, Danmark er medlem af NGO-Netværket for Internationalt projektarbejde.

I forbindelse med NGO-Netværks generalforsamling den 22. april indledte arbejdende arbejdende suppleant i Netværkets Koordinationskomite Kim Frederichsen med et foredrag om Ukraine-krigens betydning for dansk foreningsliv, aktivitetsmuligheder og organisationsformer i en SoMe tid.

Kan være et billede af 3 personer og tv

Senest opdateret: Fredag, 05. maj 2023 22:22

Civilsamfundsbidrag til Nordisk Råds bæredygtighedsstrategi

Fredag, 05. maj 2023 15:21 Ole Meldgaard

Det nordiske civilsamfundsnetværk – Nordic Civ – er ved at indsamle forslag til en bæredygtighedsstrategi for Norden, bl.a. gennem platformen Nordperspektiv, hvor du kan indsende dine ideer og tanker og forslag til bæredygtighedsaktiviteter. Forslagene bliver behandlet af Nordic Civ. Materialet vil blive skrevet sammen til en henvendelse til Nordisk Ministerråd, som vil udarbejde en bæredygtighedsstrategi for perioden 2025-2030 som opfølgning på visionen om at gøre Norden til verdens mest bæredygtige region. Østersø NGO Netværk, Danmark er medlem af Nordic Civ. Alle kan deltage med bidrag. Platformen er åben frem til den 15. maj.

Dansk-Estisk Selskab udsender nyt nummer af DES-Nyt

Fredag, 05. maj 2023 15:18 Kim Frederichsen

Vores medlemsorganisation Dansk-Estisk Selskab har for nylig udsendt den nyeste udgave af deres tidskrift DES-Nyt med mange interessante og oplysende artikler. Tidsskriftet kan læses gratis via dette link.

Ny regional direktør for Det Danske Kulturinstitut i De Baltiske Lande

Fredag, 05. maj 2023 15:14 Kim Frederichsen

1. juni tiltræder Lizaveta Dubinka-Hushcha, forkvinde for den demokratiske organisation af belarussere i Danmark Beladania, som regional chef for De Danske Kulturinstiuteter i de baltiske lande og den øvrige Østersøregion. Vi ønsker foredragsholderen fra vores årsmøde tillykke med udnævnelsen og håber på fortsat godt samarbejde.

Nærmere information om udnævnelsen findes i dette link.

Konference om den sikkerhedspolitiske situation i Europa

Fredag, 05. maj 2023 15:07 Kim Frederichsen

På Europadagen afholder vores medlemsorganisation Europabevægelsen sikkerhedspolitik konference om den sikkerhedspolitik situation i Europa med en stjerneparade af talere. Konferencen finder sted i Altinget gård. For nærmere information om program, talere, tilmelding og muligheden for at følge med via live streaming se venligst dette link.

KONFERENCE: Den sikkerhedspolitiske situation i Europa

Senest opdateret: Fredag, 05. maj 2023 22:22

Borgernes Europa Topmøde

Fredag, 14. april 2023 19:08 Kim Frederichsen

Vi er blevet gjort opmærksomme på, at vores medlemsorganisation Foreningen Norden i samarbejde med Forum for International Cooperation lørdag den 22. april kl. 9-16 i Fællessalen på Christiansborg er arrangører af Borgernes Europa Topmøde.

I informationsmaterialet om arrangementet hedder det: ”I dette års topmøde fokuseres der på udviklingen i Europa efter Ruslands invasion i Ukraine – og på den måde det europæiske samarbejde har ændret sig, men også de forandringer der er sket - og på vej til at ske - i Norden, mest konkret med at Finland nu er blevet medlem af NATO – og at Sverige forhåbentligt meget snart følger efter.
Men også på andre områder, hvor Norden står mere samlet i kontrast til udviklingen i andre europæiske regioner.
Indledere ved Topmødet vil være danske og nordiske politikere, Europa parlamentarikere og eksperter”.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet via dette link Tilmelding til - Borgernes Europa Topmøde hvor det også er muligt at se et detaljeret program. Bemærk venligst, at der er tilmeldingsfrist den 19. april.

Senest opdateret: Fredag, 05. maj 2023 22:28

Foreningen Norden inviterer til foredrag om Tyskland og Østersøregionen

Fredag, 14. april 2023 19:07 Kim Frederichsen

Foreningen Nordens Københavns Omegns Kreds inviterer i forlængelse af deres generalforsamling til foredrag med forretningsudvalgsmedlem Anke Spoorendonk (tidligere slesvig-holstensk justits-, kultur, og europaminister samt viceministerpræsident, tidligere gruppeformand for SSW i landdagen i Kiel) om Tyskland og Østersøregionen.

Foredraget finder sted tirsdag den 25. april kl. 20:00 i Kulturhus Risbjerggård, Strungesalen 2, Hvidovrevej 241, 2650 Hvidovre.

Det er gratis at deltage, men tilmelding skal ske til Flemming Thøgersen på denne mailadresse: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Senest opdateret: Fredag, 05. maj 2023 22:31

Ny international strategi for Nordisk Råd

Fredag, 17. marts 2023 08:59 Ole Meldgaard

Norden er et strategisk vigtigt område i geopolitisk henseende. Udviklinger i Østersøområdet, i Arktis og i Nordatlanten er tæt knyttet til hinanden og til Norden. De nordiske lande har længe samarbejdet for at styrke en regelbaseret orden og internationale organisationer, at fremme en demokratisk udvikling og menneskers ret til selvbestemmelse og har stået for menneskerettighederne. Dette arbejde bliver vigtigere og udgår kernen i Nordisk Råds internationale strategi, som netop er blevet vedtaget på Nordisk Råds temasession i Reykjavik.

Strategien kan læses i dette link.

Senest opdateret: Fredag, 05. maj 2023 22:32

Årsmøde med offentligt møde om Belarus

Fredag, 10. marts 2023 14:08 Jens William Grav

Der indkaldes hermed til offentligt møde og årsmøde i Østersø NGO Netværk, Danmark

Tid: Onsdag den 29. marts 2023, kl.18.00 - 21.00

Sted: Filips Kirkes Menighedslokaler, Kastrupvej 57, København S.

Tilmelding til møde og evt. bestilling af sandwich senest fredag den 24. marts 2023 til: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Husk at oplyse, hvilken organisation du repræsenterer på mødet.

Program:

Der serveres gratis kaffe/te og småkager til arrangementet.

Kl. 18:00: Velkomst ved Jens William Grav, koordinator, Østersø NGO Netværk, Danmark.

Kl. 18.10: "Belarus - an occupied country? What are the consequences of the Russian war in Ukraine for Belarus and the Baltic Sea Region?" v. Lizaveta Dubinka-Hushcha, PhD, Associate Professor at European Humanities University (EHU), Senior Consultant for Belarusnetwork.org, Chairperson for Beladania.org, External Lecturer at Copenhagen Business School (CBS).

Kl. 19.15- 19:30: Spisepause, se nedenfor vedrørende mulighed for sandwich (70 kr.)

Herefter årsmøde med følgende dagsorden:

Valg af dirigent
Godkendelse af Koordinationsgruppens beretning
Godkendelse af årsregnskab
Vedtagelse af arbejdsprogram
Vedtagelse af næste års budget, herunder evt. fastsættelse af kontingent

(Koordinationsgruppen indstiller, at der fortsat ikke opkræves kontingent)

Indkomne forslag (ingen forslag indkommet inden fristen 15. januar)
Valg af koordinator (Jens William Grav, Foreningen Severin)
Valg af øvrige medlemmer (4-6 personer) af Koordinationsgruppen

(Flemming Thøgersen, Oplysningsforbundet Fora)

(Ole Meldgaard, Kofoeds Skole)

(Susanne Prip Madsen, Foreningen NORDEN Norden)

(Jeanette Thomsen, Dansk-Estisk Selskab)

(Poul Breyen, Europabevægelsen)

(Thomas Due Jørgensen, Foreningen Severin)

Valg af suppleanter

(Kirsten Gjaldbæk, Foreningen Danmark-Letland)

(Hans Jørgen Vodsgaard, Interfolk)

(Kim Frederichsen, FN forbundet)

(Morten Buchwald, Foreningen NORDEN)

Valg af 2 revisorer

(Jens Ole Koch, Foreningen NORDEN)

(Henning Svane, Foreningen Severin)

Evt.

Navnene under pkt. 7 -10 er de personer, der blev valgt på årsmødet i 2022.

Årsmødet er åbent for medlemmer af medlemsorganisationer. Ved afstemninger kan den enkelte medlemsorganisation dog kun være repræsenteret ved 3 stemmeberettigede.

Du har mulighed for at bestille en sandwich til årsmødet. En sandwich koster 70 kr., der betales kontant eller ved mobilepay ved mødet. Alle sandwich er med fyld i stenovnsbagt surdejsbolle. Du kan vælge mellem følgende fyld, noter dit ønske på din tilmelding:

1. Laks med rødløg og Philadelphia Cream Cheese

2. Tunsalat med rødløg og majs

3. Pastrami med rødløg og soltørrede tomater

4. Clubsandwich: Grillet kylling med karrydressing og bacon

5. Skinke og ost med Dijon sennep og cornichoner

6. Vegetar med æg, agurk, rødløg og tomat samt Philadelphia

7. Roastbeef med frisk agurk og ristede løg.

Med venlig hilsen

Koordinationsgruppen

Senest opdateret: Mandag, 27. marts 2023 21:51

Flere artikler...

«
Første
Forrige
1
2
3
4
Næste
Sidste
»

Side 1 ud af 4

Østersø NGO Netværk, Danmark

Invitation til møde med den danske leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv

Nordic Civs anbefalinger til Nordisk Ministerråd

Udstilling om Pussy Riot

Indbydelse til foredrag med Ivars Silis den 2. oktober

Østersø NGO Netværket til Østersøparlamentarikernes Forsamling

Baltic Worlds ny udgivelse

Anbefalinger til Nordisk Ministerråds bæredygtighedsstrategi og handleplan for 2025-2030

Foredrag med Danmarks ambassadør i Litauen

Foreningen Danmark-Letland inviterer til foredrag

Security politics and People-to-People Dialogue in the Baltic Sea Region

Statusrapport om Vores Vision 2030

Deklaration udsendt fra Østersørådets møde i Wismar

Invitation til workshop om bæredygtighedsstrategi for Norden

Udtalelse til Nordisk Ministerråd om nordisk klima- og miljøplanan

Ukrainsk operakoncert i Filips Kirke den 4. juni, kl. 15:00

Første Koordinationskomitemøde efter Årsmødet

Det demokratiske russiske diaspora i Danmark og Norge

Foredrag om Ukraine-krigens betydning på dansk foreningsliv

Civilsamfundsbidrag til Nordisk Råds bæredygtighedsstrategi

Dansk-Estisk Selskab udsender nyt nummer af DES-Nyt

Ny regional direktør for Det Danske Kulturinstitut i De Baltiske Lande

Konference om den sikkerhedspolitiske situation i Europa

Borgernes Europa Topmøde

Foreningen Norden inviterer til foredrag om Tyskland og Østersøregionen

Ny international strategi for Nordisk Råd

Årsmøde med offentligt møde om Belarus

Hovedmenu